- eller hvordan man undgår at smide barnet ud med badevandet
Regeringen vil centralisere og digitalisere fem væsentlige kommunale opgaver med et forslag om, at der kan opnås betydelige besparelser ved at flytte opgaverne væk fra kommunerne.
Det drejer sig om den såkaldte ”objektive sagsbehandling” af folkepension, boligydelse, børnebidrag, barselsdagspenge og økonomisk friplads. Alle sagstyper, der er meget detailregulerede og standardiserede.
Betragtningen er, at kommunerne - formentlig inspireret af bankerne - bør kunne effektivisere deres såkaldte ”back-office” funktioner ved at samle dem i store, centrale statsligt drevne administrative enheder, som overtager sagernes afgørelser og dermed det kommunale myndighedsansvar.
Med de seneste erfaringer fra store statslige IT-projekters manglende succes i baghovedet er der intet, der tyder på, at den foreslåede centralisering kan gennemføres med de forventede resultater.
Jeg vil gerne nævne fire områder, hvor staten får svært ved at leve op til sine egne forestillinger: centralisering, digitalisering, standardisering med enkle regler og bedre borgerservice overfor den enkelte borger.
Centralisering kan måske også have effekt i kommunerne, men det er nødvendigt, at kommunerne bevarer det såkaldte myndighedsansvar, som sikrer den kommunale kompetence, når den enkelte borger, f.eks. en folkepensionist typisk har behov for at få løst andre opgaver ved kontakten med kommunen end bevilling af folkepension, eksempelvis i forbindelse med ekstra pensionsydelser, tilskud, bolig, hjælpemidler, m.m. Man overser, at kommunerne lige har centraliseret opgaverne i de nye 98 kommuner.
Det er knap 3 år siden, kommunalreformen trådte i kraft. En afgørende ide bag reformen var ønsket om at samle flere beslægtede opgaver i den administrative enhed, der er nærmest på borgeren: kommunen.
Det blev også pålagt de nye kommuner at etablere en fremskudt borgerservice – på samme måde som bankerne har i deres filialer. Mange kommuner havde det i forvejen – nu har alle 98 kommuner denne service – i det lokale ”filialnet”.
Det har vist sig at være et af reformens columbusæg – en bedre, mere samlet og integreret kontakt med borgerne – ansigt til ansigt.
Ved en fuldstændig statslig centralisering vil borgerne skulle henvende sig flere steder: i et centralt statsligt kontor, den kommunale borgerservice og måske et helt tredje sted, f.eks. hos skat, som vi allerede ser i dag med besvær for den enkelte borger.
Man kan ikke argumentere med, at der ikke er behov for 98 udbetalingskontorer, for opgaven er langt bredere end blot udbetalingen, og så skal det nævnes, at kommunerne lige har samlet opgaverne og reduceret antallet af ”udbetalingssteder” fra 271 til 98.
Det andet område er digitalisering. Det digitale potentiale er langt fra udnyttet i dag i kommunerne, og det er nødvendigt, at man i langt højere grad ud fra fælles normer digitaliserer sagsbehandlingen – men det skal ske før man centraliserer opgaverne – ellers kan de ikke løftes og gøres billigere.
Staten foreslår derimod først en (statslig) digitalisering, når opgaverne er overgået til staten – det er forkert tænkt og vil ikke give det ønskede resultat.
Den tredje forudsætning kan staten heller ikke levere i dag: enkle, gennemskuelige og let digitaliserbare regler. Det statslige regelværk på de 5 sagsområder er meget kompliceret med mange undtagelser og særregler.
Skal der opnås stordriftsfordele, må der ske en betydelig standardisering og forenkling, som kan lade sig gøre, hvis man vil.
Regeringen har lige spillet ud med en lovende afbureaukratiseringsplan – her skal overliggeren bare løftes, så det også omfatter disse sagsområder.
Den sidste forudsætning, bedre borgerservice er heller ikke til stede: Kommunernes fornemste opgave er at hjælpe og betjene de svage borgere, som ikke kan løse opgaverne selv på nettet.
Kommunerne bruger som en tommerfingerregel 80% af deres ressuorcer i borgerservicecentrene på 20% af de svage borgere – en fornem opgave og en central del af den kommunale selvstyre tæt på borgerne. Derfor må kommunernes myndighedsansvar forblive hos kommunerne og dermed ansvaret for borgerens hele situation.
Kommunaldirektørerne er meget optaget af, at der hele tiden arbejdes med effektivisering, forenkling og digitalisering af den offentlige administration i stat og kommuner – indhøstningen af gevinster fra kommunalreformen er så småt ved at vise sig.
Det kan undre, hvorfor man har så travlt med at ændre en vel gennemført kommunalreform efter kun knap 3 års erfaringer. Det er konventionel viden, at reformer altid giver indkøringsbøvl, kræver lang planlægning og tilstrækkelige investeringer for at lykkes –staten har de samme erfaringer. Kommunerne har overstået indkøringsbesværet – også med de opgaver, der er i spil.
Kommunalreformen var rigtigt tænkt med sin fokus på borgernes enstrengede og lette adgang til den offentlige administration.
Man kan spørge om det bøvlet værd at spare nogle hundrede mio. kr. lige nu på den objektive sagsbehandling med det resultat, at man får uigennemskueligt administrativt system og en masse dårligt betjente borgere, ikke mindst ældre mennesker, der har behov for den sammenhængende og nære personlige betjening og vejledning i at finde rundt i et kompliceret regelværk.
Man kunne ønske sig at centralt placerede embedsmænd og politikere ville give sig tid til en dags praktik i en kommunal borgerservice, så man kunne få indsigt i konsekvenserne af den foreslåede centralisering.
Hvordan kan man så hente de besparelser og effektiviseringer, som staten ønsker sig så brændende? Det er forhåbentlig fremgået, at kommunaldirektørerne mener at regeringen med sit forslag om centralisering af sagsbehandlingen af de omtale 5 sagsområder – og måske flere på længere sigt - er på galt spor. Det er simpelthen en dårlig løsning.
Hvis man ønsker en centralisering af ” back office opgaverne” bør man vælge den fælleskommunale model, som nogle kommuner og KL har foreslået regeringen med en centralisering, men med bevarelsen af det kommunale myndighedsansvar og med en satsning på digitalisering - før opgaven flyttes. Det forudsætter et tæt samarbejde mellem kommunerne om fælles standarder og en gennemgribende digitalisering før centraliseringen sker. Staten skal her levere en betydelig regelforenkling og være glade for, at kommunerne holder fast i de centrale værdier om at samle beslægtede opgaver og en enstrenget borgerkontakt i kommunerne, som reformens fædre så varmt og rigtigt talte om.
Den bedste løsning er at bevare de 5 sagsområder i kommunerne, sætte turbo på digitaliseringen ud fra fælles standarder, skabe en betydelig regelforenkling af sagsområderne og samarbejde med staten om indkasseringen af de administrative effektiviseringer og besparelser, der ud fra realistiske beregninger kan høstes. Det taler for at udsætte spareprojektet og forberede det i et tæt samarbejde med kommunerne med mere troværdige beregninger, så man undgår den forringelse af borgerservicen, som vil blive konsekvensen af det nuværende forslag.
De mulige besparelser og effektiviseringer skal kommunerne nok levere, men på et realistisk beregnet grundlag, tilstrækkelige midler til gennemførelsen og god tid til gennemførelsen af ændringen. Kommunerne viste vejen ved den meget roste gennemførelse af kommunalreformen, og det kan de også gøre i denne sag, når de rette og rigtige forudsætninger er til stede.
Kommunaldirektør Jens Chr. Birch, Næstved kommune
Formand for KOMDIR Kommunaldirektørforeningen i Danmark