Kvinder i kommunal topledelse

Når Kommunaldirektøreforeningen vælger at sætte fokus på kvinder i kommunal topledelse sker det i forlængelse af de kommunale chefforeningers medlemsundersøgelse "Kommunernes administrative lederskab efter kommunalreformen" fra efteråret 2008.

I medlemsundersøgelsen vises det meget klart, at kvinder er så godt som fraværende på de kommunale toplederposter. Omvendt er det jo ikke kvinder, der mangler der på de kommunale arbejdspladser. Så kæden hopper så at sige af på vejen til toplederjobbet.

Det er nødvendigt med en særlig fokus, hvorfor og hvad kan vi gøre for at få flere kvinder ind i den kommunale topledelse?

Håbet er at konferencen d. 10. november 2010 og det tilhørende debatoplæg fra Kommunaldirektørforeningens hovedbestyrelse bliver startskuddet til en målrettet indsats for flere kvinder i topledelse i kommunerne - en indsats, som vi hurtigt kan se i den kommunale topledelse.

Debatoplægget er udarbejdet af et redaktionsudvalg under KOMDIRs hovedbestyrelse, bestående af: Kommunaldirektør Hugo Pedersen, Høje-Taastrup, Kommunaldirektør Jane Wiis, Frederikshavn, Kommunaldirektør Jann Hansen, Silkeborg og Kommunaldirektør Helle Søeberg, Herlev.

Hent debatoplægget her

Billede fra konferencen Kvinder i kommunal topledelse
skybrud.dk
Webredaktør|Telefon 4611 1106|E-mail: komdir@komdir.dk