Nyheder

KOMDIR, KMD og Mandag Morgen inviterer til toplederseminar om "Digital velfærd i kommunerne" torsdag d. 1. marts 2012 kl. 9.30-16.00 i DGI-Byen, København. Seminaret samler landets kommunaldirektører til en dag med fokus på viden, inspiration og netværk inden for temaet digital velfærd. 

Arrangørerne vil med dette kommunale toplederseminar at skabe et fælles forum for videndeling og drøftelse af muligheder og udfordringer i digitalisering af de borgernære serviceområder i danske kommuner. Det skal være med til at skabe højere kvalitet i velfærden.

Du kan læse mere om seminaret, tilmelding og se det fulde program her.

PRIMO og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer inviterer i samarbejde med Kommunaldirektørforeningen til konference om kommunerne og lokal resiliens torsdag den 1. marts 2012 på Høje-Taastrup Rådhus.

De seneste års terrorhandlinger og naturhændelser som f.eks. skybrud, orkaner og kraftigt snefald har understreget behovet for inddragelse af borgere i beredskabet. Men hvordan styrker vi det lokale beredskab gennem øget lokal robusthed?

PRIMO's bestyrelse besluttede på sit møde den 8. september 2011 at iværksætte et projekt vedr. lokal resiliens (lokal robusthed) inden for beredskabsområdet.

Projektet skal arbejde med hvorledes lokalområderne kan tilføres kompetence og initiativ, samt kan aktiveres i krisesituationer og indgå i samarbejde med det lokale beredskab.

Som led heri afholdes der en konference, der gør status på problemstillingen og inviterer til samarbejde om hvorledes vi kan styrke det lokale beredskab til fremtidens udfordringer.

Vi har inviteret en række folk, der alle har erfaringer med lokal robusthed, og du vil blive præsenteret for fire konkrete cases, hvor du vil høre om erfaringerne fra en række kommuner.

Du kan læse mere om konferencen på PRIMOs hjemmeside, hvor du også kan downloade programmet.

Deltagere og tilmelding

Kommunaldirektører, tekniske direktører, beredskabschefer og repræsentanter fra Foreningsdanmark. 

Deltagelse er gratis

Tilmelding kan ske til

PRIMOs sekretariat

E-mail: admin@primodanmark.dk

Telefon: 8819 9112

Af hensyn til pladsbegrænsning beder vi om tilmelding hurtigst muligt.

Lederne har netop uddelt prisen for Årets Leder til skoleledr Lise Egholm fra Rådmandsgades Skole på Nørrebro i København. Lise Egholm beskrives af formand for Lederne, Sven Askær som "et dybt passioneret menneske" på en mission. En mission, der skal sikre, at alle elever – også dem med knap så mange ressourcer – får en udbytterig og lærerig skolegang.

Prisen som årets Leder blev uddelt på konferencen Ledelsens Dag i Tivoli Congress Center i København. 

Lederne har uddelt prisen i 10 år, men det er første gang, at prisen gives til en kommunal leder. Sidste år vandt Nordeas koncernchef Christian Clausen og tidligere vindere omfatter blandt andet Irma-direktør Alfred Josefsen (2003), Lego-topchef Jørgen Vig Knudstorp (2006) og oberst Kim Kristensen (2009).

Læs mere om Lise Egholm her.
Næstformand i KOMDIR, Jens Chr. Birch, blogger om kommunal ledelse, økonomi og velfærdsservice for Danske Kommuner.

For nyligt uddelte Lederne årets lederpris til skoleleder Lise Egholm, og Jens sætter i den forbindelse fokus på behovet for udvikling af kommunale ledelsestalenter. Læs indlægget og følg Jens´ tanker om den kommunale virkelighed her.

KOMDIR udsender nyhedsbrev for oktober. Blandt emnerne er bl.a. Den Kommunale Ledelsespris, KOMDIR´s samarbejde med Primo Danmark og en ny rapport fra AKF om udlicitering af offentlige opgaver.

Hent nyhedsbrevet her.

Onsdag den 7. december 2011 inviterer KL’s Konsulentvirksomhed (KLK) for fjerde gang til Innovationsdag og uddeling af KL’s Innovationspris i Odense Congress Center.


I de seneste år er kommunerne gået fra at tale om hvad innovation, til hvordan innovation. Innovation skal være nyt, nyttigt og nyttiggjort, og vi har ikke skabt innovation før det er omsat til praksis. I år sætter Komdir og KLK derfor fokus på, når innovation nytter – når vi nyttiggør de gode ideer.

Læs programmet for Innovationsdagen her.

KOMDIR deltager i projektet Den Aktive Borger, som skal få flere danskere til at tage større ansvar og eget og andres liv. Mandag Morgen har søsat projektet, og projektdeltagerne mødes løbende frem til januar 2012 for at samle praksiserfaringer om involvering og aktivering af borgerne, udvikle ny viden, undersøge de samfundsmæssige perspektiver og sætte emnet på dagsordenen i velfærdsdebatten.

 

Målet med projektet er dels at udvikle modelkatalog for, hvordan borgeren kan komme til at spille en mere aktiv rolle i velfærdssamfundet, dels at sætte den aktive borger på dagsordenen. Projektet munder ud i et modelkatalog, der præsenteres på Velfærdens Innovationsdag 19. januar 2012. Læs mere på www.mm.dk/den-aktive-borger.

PRIMO Danmark inviterer i samarbejde med KOMDIR, Danske Bank og Økonomidirektørforeningen til seminar om kommunernes anvendelse af finansielle instrumenter. Herunder vil udvalgets formand kontorchef, Søren H. Thomsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, orientere om rapporten og det forventede indhold af den nye lånebekendtgørelse som udgangspunkt for en debat om de nye rammer.

Seminaret afholdes 24. november 2011 kl. 08.30 - 12.00 på Odense Rådhus.

Klik på overskriften for at se program m.m. for arrangementet.

KOMDIR har på hovedbestyrelsesmødet 2. september udpeget Claus Thykjær, vicekommunaldirektør i Gribskov Kommune, til formand for PRIMO´s bestyrelse.
Sammen med Claus Thykjær er kommunaldirektør i Ringsted, Jacob Nordby, udpeget som nyt medlem af bestyrelsen.

I sin egenskab af formand for KOMDIR deltager Bjarne Pedersen fra d. 19. – 21. sep. i ICMAs kongres i Milwaukee, USA. Udover formanden er KOMDIR repræsenteret på kongressen ved Per Røner, Ib Østergaard Rasmussen og Michael Graatang.

Læs mere om ICMAs kongres ved at klikke på nyhedens overskrift.

Ni ledere står som nominerede til Den Kommunale Lederpris 2011.
Ud af de 354 indstillede ledere fra 78 kommuner er feltet nu snævret ind til ni ledere, der står i finalen som nominerede til Den Kommunale Lederpris 2011.

Så er det igen tid til at uddele Den Kommunale Lederpris.
Der er i år slået rekort med hele 24 indstillede topchefer mod 14 indstillede i 2010.
Læs mere om prisen og se de indstillede kandidater via linket
Hvordan kan det være, at så mange af de talentfulde og dygtige kvinder - også i din kommune - ikke går hele vejen til de øverste poster? Læs her om et ret sikkert bud på, hvordan man kan motivere, fastholde og udvikle de bedste kvindelige talenter.

For 9. år i træk, afholder KL til november en konference for alle med interesse indenfor internationalt arbejde. Konferencen er et heldagsarrangement og holdes på Hotel Nyborg Strand. Læs mere via linket

For femte år i træk inviterer KL til Ledertræf - læs mere og tilmeld dig via linket
Så er det igen muligt at indstille ledere til Den Kommunale Lederpris
Frist for indstilling er den 26. august 2011
Så er Tænketanken Public Governance klar med deres 5. rapport.
Find rapporten via linket
Lederundersøgelsen - Den decentrale leder

Denne undersøgelse blandt kommunale institutionsleder og andre kommunale leder, viser de kommunale lederes ledelsessituation og den måde de praktiserer ledelse på i de danske kommuners decentrale enheder.

Denne undersøgelse blandt kommunale institutionsleder og andre kommunale leder, viser de kommunale lederes ledelsessituation og den måde de praktiserer ledelse på i de danske kommuners decentrale enheder.

skybrud.dk
Webredaktør|Telefon 4611 1106|E-mail: komdir@komdir.dk